Er det strafbart at ignorere sandheden, Struer Kommune?
Af Niels Peter Estrup, bror og partsrepræsentant for Lærke Johansson
Min søster, Lærke, døde den 15. november 2025. Kun fire dage forinden sad hun til et møde med Struer Kommunes rehabiliteringsteam. Hun vejede 44 kg, kunne knap trække vejret og var tydeligt døende.
Alligevel valgte teamet at afvise hendes indstilling til førtidspension. Begrundelsen var ikke, at hun var for rask, men at hendes helbred \\\”ikke var tilstrækkeligt belyst\\\” i det foreliggende materiale. De dækkede sig ind under, at der manglede en specifik blanket (LÆ145).
Det er en grov manipulation af virkeligheden.
Dokumentationen lå på bordet Sandheden er, at en LÆ145-blanket ikke ville have ændret et komma ved de oplysninger, kommunen allerede lå inde med.
Sagen blev behandlet på \\\”det foreliggende grundlag\\\”, og i dette grundlag lå der allerede klokkeklare notater fra Lærkes egen læge, som besvarede præcis det, kommunen påstod, de manglede svar på.
Lægen havde skrevet sort på hvidt i journalen:
\\\”Lærke er slet ikke i stand til at varetage et arbejde uanset skånehensyn.\\\”
Lægen havde også oplyst telefonisk: \\\”Helbredet er nedadgående. Der er ingen behandlingsmuligheder.\\\”
Disse ord er ikke til at misforstå.
Kommunen manglede ikke oplysninger. De havde sort på hvidt, at Lærke var uarbejdsdygtig og uhelbredeligt syg. De valgte bare at ignorere det for at kunne gemme sig bag en manglende blanket.
De ansvarlige valgte at se væk De fire personer i rehabiliteringsteamet, der traf denne beslutning om at tilsidesætte fakta, var:
• Mødeleder
• Socialkonsulent
• Koordinerende sagsbehandler
• Sundhedskoordinator og læger
Især lægen udtalte på mødet, at Lærke var \\\”rask\\\” med henvisning til onkologiske papirer fra Skejby. Hun valgte at vægte et papir om en tumor højere end den døende kvinde, der sad foran hende, og højere end egen læges advarsler om en nedadgående spiral.
Faglighed eller farce?
Disse fire kvinder er ikke lægfolk. De er ansat som professionelle specialister. Deres eneste opgave er at læse sagsakterne, forstå helbredsoplysningerne og vurdere borgere fagligt korrekt. Det er det, vi betaler dem for.
Derfor må man spørge: Har de overhovedet læst sagen ordentligt? Hvis de ikke har læst de advarsler, der lå i sagen om Lærkes nedadgående helbred, så er de fagligt inkompetente og har svigtet deres kerneopgave. Hvis de har læst dem, men alligevel valgte at ignorere dem for at spare en pension, så er det kynisk embedsmisbrug.
Hvordan kan en vurdering fra et \\\”professionelt\\\” team have nogen som helst gyldighed, når de overser – eller bevidst udelader – de mest centrale lægelige fakta? Deres underskrift på den afgørelse er intet værd, når fundamentet er bygget på selektiv blindhed.
Direktørens manipulation.
Efter Lærkes død har jeg klaget. Direktøren har svaret mig. I sit forsvar for kommunen citerer hun fra sagen for at bevise, at de handlede korrekt.
Men da jeg tjekkede direktørens citater, opdagede jeg det værste: direktøren har i sit svar til mig slettet de sætninger fra lægens notat, der konkluderede, at Lærke aldrig ville kunne arbejde. Hun gengiver notatet, men udelader konklusionen.
Hvorfor? Fordi sandheden ikke passer ind i kommunens fortælling. De vidste godt, hun var syg. De havde papirerne. Men de valgte at lade som om, de manglede en blanket, for at undgå at træffe den rigtige afgørelse.
Er det strafbart? Vi står i en situation, hvor et rehabiliteringsteam ignorerer lægelige fakta om en døende borgers tilstand. Hvor de påstår, at sagen er \\\”uoplyst\\\”, selvom beviset for uarbejdsdygtighed lå i mappen. Og hvor ledelsen efterfølgende redigerer i citaterne for at dække over fejlen.
Jeg spørger offentligt: Er det ikke strafbart efter straffelovens paragraf om tjenesteforsømmelse at tilsidesætte så klare lægelige beviser med det resultat, at en borger dør i uvished og afslag?
Lærke fik aldrig fred fra systemet. Hun døde med en følelse af ikke at blive troet på. Det er en skamplet på Struer Kommune, og de navngivne personer bør stilles til ansvar for deres faglige svigt.
De ansattes navne er redaktionen bekendt men anonymiseret i forhold til vores retningslinjer. /red.