Det er den samme sol, der skinner over hele Struer Kommune. Den samme varme luft bevæger sig over Thyholm, Struer, Hjerm, Humlum, Jegindø og de sydlige egne.
Alligevel er det ikke den samme tørke, man møder overalt.
På åbne marker bliver jorden hård, og afgrøderne mister vand under en sol, der i ugevis har trukket fugt op af jorden. I lavninger, enge og områder tæt ved vandløb kan vegetationen stadig stå grøn. Langs fjorden dæmper vandet nogle gange temperaturen, mens vinden til gengæld kan øge udtørringen.
Tørken følger ikke kommunegrænser, sognegrænser eller vejskilte. Den følger landskabet, jordbundens evne til at holde på vandet og de lokale regnbyger, som kan ramme den ene mark og gå uden om den næste.
Derfor kan sommeren 2026 opleves meget forskelligt, alt efter hvor i Struer Kommune man befinder sig.
Sommeren afslørede et underskud, der allerede var der
Det tørre landskab er ikke kun resultatet af nogle varme uger i juli.
GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, har dokumenteret, at mange områder allerede ved vinterens afslutning havde mindre vand i vandløb og grundvand end normalt. Det tørre forår gjorde underskuddet større, og selv efter perioder med regn kunne tørken fortsat spores i både jord, vandløb og grundvand.
Den 30. juni viste GEUS’ hydrologiske indeks, at forholdene mange steder i Danmark var tørrere end normalt for årstiden. Kortene omfatter jordvand, vandføring i vandløb samt både terrænnært og dybt grundvand og sammenligner situationen med normalen for perioden 1991-2020.
Det giver årets tørke en længere historie end den, man umiddelbart kan se på de gule græsplæner.
Sommeren skabte ikke hele tørken. Den gjorde den synlig.
Ét tørkeindeks er blevet til fire
DMI beskriver ikke længere tørken med ét enkelt landsdækkende tal.
I stedet anvender instituttet fire forskellige indikatorer:
- nedbørsstatus
- jordvandsstatus
- planteaktivitet
- et satellitbaseret tørkeindeks
Jordvandsstatus viser, om planter og afgrøder mangler vand på grund af for lidt fugt i jorden. Nedbørsstatus og jordvandsstatus kan bruges hele året, mens planteaktivitet og det satellitbaserede indeks anvendes i vækstsæsonen fra marts til oktober.
Det betyder, at et område godt kan have fået en lokal regnbyge og alligevel fortsat have tør jord. Det betyder også, at vegetationen kan reagere forskelligt fra det, et kort over nedbør alene viser.
Regn, jordvand, planter og grundvand fortæller hver sin del af historien.
Thyholm: Åbent land under sol og vind
På Thyholm er store dele af landskabet præget af åbne landbrugsarealer. Der er få steder, hvor markerne kan gemme sig for sol og vind, og netop kombinationen af varme, blæst og begrænset nedbør kan hurtigt trække vand ud af de øverste jordlag.
Når jorden først er tørret ud, kan overfladen blive hård og flere steder begynde at slå revner. Små grøfter, vandhuller og lavninger reagerer langt hurtigere end det dybe grundvand og kan derfor vise tydelige tegn på tørke, selv om vandforsyningen fortsat fungerer normalt.
De offentligt tilgængelige tørkekort viser en regional udvikling, men giver ikke i sig selv grundlag for at udpege én bestemt landsby som den absolut tørreste. Kortene peger dog på tørre forhold i den nordvestlige del af Jylland, og de synlige tegn på Thyholm passer ind i det større billede.
Tørken får også en særlig betydning, når høsten går i gang. Korn og halm er tørt, maskinerne arbejder i mange timer, og varme dele, støv eller en enkelt gnist kan antænde en mark.
Det tørre vejr gør på den ene side høstarbejdet lettere. På den anden side bliver beredskabet omkring maskinerne vigtigere.
Jegindø: Vand på alle sider, men ikke nødvendigvis i jorden
På Jegindø er Limfjorden aldrig langt væk.
Det kan give lidt lavere temperaturer end længere inde i landet, men nærheden til vand er ikke det samme som fugtig landbrugsjord. Fjordvand kan ikke trækkes ind i planternes rødder, og vinden over det åbne landskab kan øge fordampningen.
Derfor kan markerne på øen godt være tørre, selv om landskabet visuelt er omgivet af vand.
Lokale byger kan desuden forstærke forskellene. En kraftig sommerbyge kan ramme en del af kommunen, mens et andet område få kilometer væk næsten ikke får noget. Derfor kan en mark på Jegindø midlertidigt få mere vand end en mark på Thyholm, uden at det ændrer den overordnede tørkesituation.
Det er en af grundene til, at tørke ikke kan beskrives præcist med én observation eller én regnmåler.
Humlum og Resen: Forskelle mellem højt og lavt terræn
Omkring Humlum og Resen veksler landskabet mellem åbne marker, skråninger, lavninger, mindre søer og områder tættere på fjorden.
Her kan forskellene opleves inden for meget korte afstande.
På højere og mere udsatte arealer tørrer jorden hurtigere. I lavninger og tættere på vandløb kan fugten blive liggende længere, og vegetationen kan fortsat fremstå grøn, selv når markerne omkring den er blevet gule.
Det betyder ikke nødvendigvis, at lavningerne er upåvirkede. Hvis tilførslen fra jord og grundvand falder gennem længere tid, vil små søer, moser og vandhuller også begynde at miste vand.
Det sker bare langsommere.
Små søer og vandhuller kan samtidig blive varmere, når vandstanden falder. Det kan mindske iltindholdet og presse fisk, padder og andre dyr, som er afhængige af køligt og iltrigt vand.
Struer og Bremdal: Tørke mellem asfalt, haver og fjord
I Struer by og Bremdal viser tørken sig på en anden måde end ude på markerne.
Her er det de gule græsplæner, tørre rabatter, støvende jord og træer med hængende blade, der gør udviklingen synlig. Byområder kan blive ekstra varme, fordi asfalt, fliser, tage og bygninger optager varme i løbet af dagen og afgiver den igen senere.
Samtidig har byens planter ofte mindre jord omkring rødderne end træer og buske i det åbne land. Et gadetræ kan derfor være hårdt presset, selv om større træer i en nærliggende park fortsat ser grønne ud.
Nærheden til Limfjorden kan dæmpe de højeste temperaturer lokalt, men vinden kan også øge planternes vandtab. Fjorden beskytter derfor ikke automatisk byen mod tørkens virkninger.
Struer Kommune har allerede indarbejdet hede, tørke og vind i sin klimahandleplan. Ifølge planen skal tørkekort anvendes i blandt andet sagsbehandling af nye vandindvindingstilladelser og til at vurdere, om der er behov for yderligere analyser. Kommunen vil også kortlægge særligt sårbare områder og befolkningsgrupper frem mod 2031.
Tørken er dermed ikke kun en fortælling om denne sommer. Den er også blevet en del af kommunens langsigtede planlægning.
Hjerm, Asp og den sydlige del: Jorden gør en forskel
I den sydlige del af kommunen kan jordbund og terræn give et andet forløb end på de mest åbne kystnære arealer.
Jord med et større indhold af ler og organisk materiale kan normalt holde længere på vandet end meget sandet jord. Til gengæld kan lerjord, når den først tørrer alvorligt ud, blive hård og danne tydelige sprækker.
Derfor er det ikke nødvendigvis muligt at afgøre tørkens alvor alene ved at se på overfladen.
En sandet mark kan hurtigt se tør ud, fordi vandet siver ned og forsvinder fra rodzonen. En mere lerholdig mark kan bevare fugten længere, men efter en længere tør periode kan udtørringen blive meget tydelig.
Omkring Asp spiller vandløb og lavtliggende arealer desuden en vigtig rolle. Struer Kommunes klimahandleplan peger normalt på risikoen for store mængder vand og oversvømmelse i blandt andet Asp og Hvidbjerg. Det illustrerer det paradoks, som præger fremtidens vandhåndtering: De samme lokalområder skal kunne håndtere både perioder med for meget vand og perioder med for lidt.
Klosterheden og skovområderne: Grøn er ikke det samme som upåvirket
Skove kan umiddelbart se mindre tørkeramte ud end marker og græsplæner.
Trækronerne skaber skygge, vinden dæmpes, og skovbunden kan holde bedre på fugten. Derfor kan et skovområde fortsat være grønt, mens åbne arealer i nærheden er blevet gule.
Men træerne bruger store mængder vand, og længerevarende tørke kan påvirke både unge træer, overfladiske rødder og nyplantede områder.
Tørkestress viser sig heller ikke altid med det samme. Et træ kan overleve sommeren, men være svækket over for sygdomme, svampe eller insektangreb i de følgende år.
Struer Kommune har som mål at øge skovandelen fra omkring 4,5 procent til 10 procent frem mod 2050. Det svarer ifølge klimahandleplanen til cirka 1.300 hektar ny skov. Mere skov kan give skygge, biodiversitet og beskyttelse af grundvand, men fremtidens skovrejsning skal også tage højde for længere perioder med varme og tørke.
Vandløbene afslører den langsomme tørke
Den mest synlige tørke findes på jordoverfladen. Den mest langvarige kan gemme sig i vandets kredsløb.
GEUS’ hydrologiske indeks skelner mellem jordvand, vandføring i vandløb, terrænnært grundvand og dybt grundvand. Det er nødvendigt, fordi de fire dele reagerer med forskellig hastighed.
Jorden kan blive fugtig efter nogle timers regn.
Et vandløb kan kræve flere regnvejrsdage, før vandføringen for alvor stiger.
Det terrænnære grundvand kan være endnu længere om at reagere, mens de dybe magasiner normalt ændrer sig langsomst.
Derfor kan en uge med regn få græsplænerne til at blive grønne, uden at tørken i vandløb og grundvand er overvundet.
GEUS understreger samtidig, at de hydrologiske indeks bygger på modelberegninger fra Den Nationale Hydrologiske Model og ikke på direkte målinger i hvert enkelt vandløb. De giver derfor et stærkt regionalt billede, men ikke nødvendigvis en præcis måling af vandføringen i eksempelvis Resen Bæk eller et mindre vandløb på Thyholm.
Det er en vigtig forskel.
Vi kan dokumentere, at landsdelen og store dele af Danmark har været tørrere end normalt. Vi kan endnu ikke ud fra de offentlige kort alene sætte et præcist tal på hvert enkelt vandløb i Struer Kommune.
Ingen tegn på en lokal drikkevandskrise
At jorden, søerne og vandløbene er tørre, betyder ikke automatisk, at der mangler drikkevand.
Vandværkerne henter normalt vand fra dybere grundvandsmagasiner, som reagerer langsommere end de øverste jordlag. Derfor kan haver, marker og små vandhuller være tydeligt tørkeramte, mens vandforsyningen fortsat er stabil.
Men der er stadig grund til at tænke over forbruget.
Når mange borgere vander haver, fylder bassiner eller bruger store mængder vand samtidig, kan det skabe spidsbelastninger på boringer, pumper og ledningsnet. Det er ikke nødvendigvis det samme som mangel på grundvand, men det kan udfordre den lokale kapacitet i de travleste timer.
Den præcise udvikling i vandforbruget hos Struer Energi og kommunens mindre vandværker fremgår ikke af de offentlige tørkekort. Det vil kræve aktuelle oplysninger fra de enkelte forsyninger at fastslå, om forbruget denne sommer ligger over normalen.
Regn kan hjælpe hurtigt og langsomt
Når regnen vender tilbage, vil virkningen komme i flere tempi.
De øverste centimeter jord kan blive fugtige på få timer. Græs og mindre planter kan begynde at rette sig op efter få dage.
Men hvis regnen falder meget voldsomt, kan en del af vandet løbe hen over den tørre og hårde jord i stedet for at trænge ned. Et kort skybrud er derfor ikke nødvendigvis lige så værdifuldt for jord og grundvand som flere døgn med rolig regn.
Vandløb og terrænnært grundvand kræver mere vedvarende nedbør, og det dybe grundvand genopfyldes især i efteråret og vinteren, når planternes vandforbrug og fordampningen falder.
Tørken kan derfor godt være ovre for græsplænen, men fortsætte under jorden.
Ikke en ny 2018-tørke endnu
Sommeren 2018 står stadig som målestok for mange danskere. Dengang udviklede tørken sig over en lang periode og ramte både landbruget, naturen og vandressourcerne hårdt.
Det er endnu for tidligt at fastslå, om 2026 nærmer sig samme niveau.
Men GEUS’ undersøgelser viser, at årets situation ikke kun skyldes en kortvarig varm sommerperiode. Underskuddet kan spores tilbage gennem vinteren og foråret, og ved udgangen af juni var både jordvand, vandløb og dele af grundvandet mange steder tørrere end normalt.
Det er netop dét, der gør situationen værd at følge.
Ikke fordi hele Struer Kommune er lige tør.
Men fordi tørken bevæger sig forskelligt gennem kommunen.
På Thyholms åbne marker kan den ses i den hårde jord. På Jegindø mærkes den i et vindudsat landskab omgivet af vand, som planterne ikke kan bruge. I Struer viser den sig mellem asfalt, haver og træer. I Humlum og Resen skifter billedet mellem højtliggende marker og fugtige lavninger. Mod Hjerm og Asp spiller jordbund og vandløb en større rolle, mens skovene mod syd kan skjule tørkestressen under grønne kroner.
Det er samme sommer.
Men ikke den samme tørke.
Og selv når regnen igen trommer mod ruderne, kan der gå lang tid, før hele landskabet har fået sit vand tilbage.
Kilder:
Artiklen bygger på offentligt tilgængelige data, rapporter og vejledninger fra følgende myndigheder og institutioner:
- Danmarks Meteorologiske Institut (DMI): Tørkeovervågning, herunder nedbørsstatus, jordvandsstatus, planteaktivitet og satellitbaseret tørkeindeks.
- Danmarks Meteorologiske Institut (DMI): Lokale vejr- og nedbørsdata for Struer-området.
- De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS): Hydrologiske tørkeindeks og analyser af jordvand, vandløb og grundvand.
- GEUS: Nyhedsartikler og faglige analyser om tørkesituationen i Danmark, juni 2026.
- Den Nationale Hydrologiske Model (DK-model), udviklet og anvendt af GEUS.
- Struer Kommune: Klimahandleplan 2023 med beskrivelser af kommunens klimarisici, herunder tørke, hedebølger, grundvand og natur.
- Danmarks Miljøportal: Kort- og naturdata om vandløb, søer, §3-natur og beskyttede naturområder.
- Danmarks Arealinformation: Kort over jordbund, natur og arealanvendelse.
- Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidligere Miljøstyrelsen): Faglig baggrund om vandmiljø, natur og klima.
- DMI og GEUS’ åbne korttjenester anvendt til sammenligning af regionale forhold i Midt- og Nordvestjylland.