Læserbrev af Thomas Larsen, Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti i Struer
I august 2021 oplevede jeg den sorg, at min far blev så dement, at han måtte på plejehjem. Sang og musik har altid fyldt i mit barndomshjem, og derfor var det en gave, at vi kunne dele det, når jeg besøgte ham – nu samtalen havde svære kår. Når vi sad der i fællesrummet på plejehjemmet og spillede og sang, kom andre beboere og deltog. Det blev ofte en lille fest, hvor smil, latter, dans og sangglæde for en stund fik lov til at overskygge det, som var svært.
Her, fire år efter, er min far for længst død, men jeg havde svært ved at undvære fællesskabet med de ældre, så derfor er besøgene fortsat. Besøgene har – udover oplevelser og personlige relationer – givet mig stor indsigt i hverdagen på et plejehjem i vores kommune, på godt og ondt. Der er meget at sige om det, men jeg vil holde mig til det, der har gjort størst indtryk – nemlig hvor uendelig stor værdi det har for de ældre, når der sker noget i huset. Det kan være besøg af børnehaver, strikkeklubber, cykelture m.v.
Desværre sker der alt for lidt. Flere af aktiviteterne kan kun rumme et begrænset antal ældre, og ressourcerne til det logistiske i at flytte dem er knappe. Struer Kommune har afsat nogle timer til, at ansatte på plejehjemmet kan planlægge og gennemføre aktiviteter, men timerne er for få.
Jeg mener, at der ligger et uudnyttet potentiale i at skabe stimuli for de ældre og i at tænke skoler, børnehaver, foreningsliv m.v. ind i dette. Aktiviteterne kan være højtlæsning, boldspil, fælles markering af højtider, fællessang, besøg af legende børn osv.
Ovenstående koster, men det er en investering, der ikke bare menneskeligt, men også økonomisk er prisen værd. Flere undersøgelser peger på, at stimulering af de ældre gør omsorgen nemmere – i form af mindre medicinforbrug og mere rolige beboere. Derudover styrkes båndet mellem generationerne i kommunen – et bånd, som tidligere var naturligt, men som i dag har svære kår.