Læserbrev af: Ole Johansen, byrådskandidat for SF.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har lavet en stor undersøgelse af det mentale helbred hos det europæiske sundhedspersonale, og har spurgt 100.000 læger og sygeplejersker fra alle 27 europæiske lande plus Norge og Island om deres mentale helbred, og har lavet rapporten ”Varme hænder, og smertende sind”. I den kan man læse det skræmmende faktum at en tredjedel af Europas sundhedspersonale udviser tegn på depression og 1 ud af 10 går med selvmordstanker. De sammen tal for den brede europæiske befolkning er hhv. 6 % for depression og 2,9 % for selvmordstanker. Undersøgelsen dokumenterer disse tal.
Det er skræmmende tal. Forklaringen skal søges i arbejdsforholdene i hospitalsvæsenet. Hver fjerde læge og sygeplejerske arbejder mere end 50 timer om ugen. Næsten hver tredje er ansat på tidsbegrænsede kontrakter, og lige så mange er blevet udsat for vold eller chikane i løbet af det seneste år. Det er jo ganske enkelt forfærdeligt, og det kalder på øjeblikkelig handling i de europæiske sundhedsvæsener. Der er slet ingen tvivl om, at mange søger væk fra erhvervene og finder noget andet arbejde, og det er jo bare med til at gøre situationen endnu værre.
Hvis man ser på de samme tal for DK ser det heldigvis meget bedre ud. Danmark har sammen med Holland de absolut laveste tal for både angst, depression og selvmordstanker, men ikke desto mindre er andelen af danske læger og sygeplejersker, der føler velvære og tilfredshed på jobbet styrtdykket fra 91 til 69 procent siden en undersøgelse i 2021, og det tyder jo ikke lige frem på, at det går alt for godt i DK heller. Der er heller ikke nogen grund til at tro, at det er meget bedre i Struer, og der går derfor en del sundhedspersonaler rundt iblandt os, som måske har det meget værre, end vi troede. De fortjener vores støtte og opbakning i stedet for at blive skældt ud, når de egentlig bare gør deres arbejde.
Derfor er der også grund til at tage undersøgelsen alvorligt i Danmark, siger Harun Demirtas, der er næstforperson i Dansk Sygeplejeråd. “Der har været store krav til effektivisering, og sygeplejersker er særligt sårbare i forhold til psykisk pres, fordi vi arbejder med mennesker. Selv den mindste fejl kan have store menneskelige konsekvenser,” siger han. Men der er også andre udfordringer, understreger Harun Demirtas. “Det er især utryghed på grund af vold fra patienter eller pårørende, der er et problem på danske hospitaler. Vi har selv dokumenteret, at lige knap hver tredje sygeplejerske i Danmark har oplevet et eller flere tilfælde af vold inden for de seneste 12 måneder. 63 procent fandt sted på skadestuer eller i psykiatrien, og selvom vi har et godt system med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der kan finde løsninger lokalt, er der brug for en national handlingsplan for forebyggelse af vold,” siger han.
Den handlingsplan kommer givet til at pege på, at der er brug for mere personale i sundhedsvæsenet. Det lønløft, der blev givet til bla. sygeplejerskerne og den store opmærksomhed, der har været på arbejdsforholdene i sundhedsvæsenet, har godt nok lokket en del personaler tilbage på de offentlige sygehuse, men der er stadig alt for store huller i bemandingen. Der er brug for, at endnu flere vender tilbage til det offentlige sundhedsvæsen, for det er her man oplever problemerne.
Det, at det især er vold fra patienter og pårørende på skadestuer og i psykiatrien, der er med til at skabe utryghed for vores sundhedspersonale, vender desværre pilen i retning af os alle sammen. Det er ganske enkelt blevet alt for almindeligt at ty til grove midler, når man mener sine rettigheder gået for nær. Jeg tror, at de sociale medier her bærer en stor del af skylden. Når man ser, hvad folk kan finde på at skrive om og til hinanden på SOME, er det ikke så sært, at de kan have svært ved at finde grænsen for, hvad man kan tillade sig over for hinanden i real Life. Det er vi nødt til at italesætte. Vi kan ikke bare lade stå til, når noget så grundlæggende, som vores sundhedsvæsen er truet. Så det mener jeg også, at en national handlingsplan for arbejdsforholdene i sundhedsvæsenet er nødt til at tage fat på. Det er klart, at vold fra patienter i psykiatrien snarere skal søges i afmagt over sin egen livssituation, og det tror jeg også godt personalet kan håndtere, men det rokker ikke ved, at tonen i debatten på SOME har en direkte skadelig indvirkning, på den måde vi omgås hinanden på.
Ole Johansen
Byrådskandidat for SF