Liberal Alliance vil blokere for at fyre GoCollective

af | 22. oktober 2025

Liberal Alliance vil blokere for at GoCollective fratages driften af Thybanen og andre lokalbaner i Danmark. Brugerne af Thybanen havde ellers endelig set frem til endelig at få en løsning på de problemer med driften, som har stået på i årevis. Men nu lader det til at løsningen er kørt af sporet.

Er det, ifølge din vurdering sådan, at Liberal Alliance reelt kan blokere for at fyre GoCollective nu?, spørger TV MidtVest.

– Ja, hvis man sidder til et møde og nedlægger veto, så kan man godt. Men der er gået en måned siden det møde. Så vi har aldrig prøvet det her før. Så juraen siger måske nok, uden at jeg at lige ved det, at de kan de (LA, red.) godt, men det skal jeg lige have fundet ud af. Det her kommer totalt som en trold ud af en æske for mig, svarer transportminister Thomas Danielsen (V)

Jens Meilvang (LA) kan ikke forstå, at Thomas Danielsen er overrasket over partiets udmelding.

– Jeg har sagt flere gange til ham, at vi ikke er enige. Og jeg ringede til ham allerede fem minutter efter, at han gik ud første gang med det, og jeg har sagt det gentagende gange siden, siger transportordføreren til TV MidtVest.